top of page

HJEM

Tør vi gå ind bag facaderne og møde hinandens hjem? Hvis vi ellers har et hjem? Træde ind i hinandens rum. Hvad venter der? Er dit forskelligt fra mit?

HJEM er en work-in-progress, som gerne med tiden skal blive til en tværæstetisk brugerinddragende danseforestilling, der forener filmkunstskab med contemporary og street dans.

Forestillingen undersøger, hvad hjem er både på et fysisk og psykologisk plan. Projektet vil blive et vandreværk, hvor alle aldre fra ung til gammel inviteres til at skabe personlige fortællinger om hjemmet i samarbejde med kunstnertrioen bestående af Christian Sølby, Marie Beuchert og Meire Santos.
 

For hver lokation afholdes nye forløb, som vil tilføje vinkler og perspektiver til scenen.

Med støtte fra huskunstnerordningen og i samarbejde med Energicenter Voldparken har HJEM haft residency på Energicenter Voldparken, samt afholdt skoleforløb på Korsager, Husum og Tingbjerg skole, samt Ama'r Børnekulturhus og haft residency på Dansekapellet, hvor projektet viste deres work-in-progress på teaterscenen med 10-20 børn og unge fra foreningen Dans i Nordvest. 

Hvis du/I har lyst til at HJEM skal komme til jeres teater eller kulturinstitution kontakt os gerne på beuchART.studio@gmail.com

Projektet er indtil videre støttet af:

Statens Kunstfond, Energicenter Voldparken, Dansekapellet og Bispebjerg Lokaludvalg

bottom of page